13. Da sagde Pilatus til ham: hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?
14. Og han svarede ham end ikke til eet Ord, saa at Landshøvdingen forundrede sig saare.
15. Men paa Høitiden pleiede Landshøvdingen at give Folket een Fange løs, hvilken de vilde.
16. Men de havde da en mærkelig Fange, som hedte barrabas.
17. Derfor, det de vare forsamlede, sagde Pilatus til dem: hvilken ville I, at jeg skal give Eder løs: Barrabas eller Jesus, som kaldes Christus?
18. Thi han vidste, at de havde af Avind overantvordet ham.
19. Men der han sad paa Domstolen, skikkede hans Hustru til ham og lod sige: befat dig intetmed denne Retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld.
20. Men de Ypperstepræster og de Ældste overtalede Folket, at de skulde begjere Barrabas, men omkomme Jesus.
21. Men Landshævdingen svarede og sagde til dem: hvilken ville I, at jeg skal give Eder løs af disse To? Men de sagde: Barrabas.
22. Pilatus sagde til dem: hvad skal jeg da gjøre med Jesus, som kaldes Christus? De sagde alle til ham: lad ham korsfæstes!
23. Men Landshøvdingen sagde: hvad Ondt har han da gjort? Men de raabte end mere: lad ham korsfæstes!
24. Men der Pilatus saae, at han udrettede Intet, men at der blev større Bulder, tog han Vaand, og toede Hænderne for Folket og sagde: jeg er uskyldig i denne Retfærdiges Blod; seer I dertil.
25. Og det ganske Folk svarede og sagde: hans Blod komme over os og over vore Børn.
26. Da gav han dem Barrabas løs; men Jesus lod han hudstryge, og overantvordede ham, at han skulde korsfæstes.
27. Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus til sig i Domhuset, og samlede om ham den ganske Rode.