Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 24:7-23 Danske Bibel 1871 (DA1871)

7. Thi Folk skal reise sig imod Folk, og Rige imod Rige; og der skal være Hunger og Pestilentse og Jordskjælv her og der.

8. Men alt dette er kun Veernes Begyndelse.

9. Da skulle de overantvorde Eder til Trængsel og slaa Eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkene for mit Navns Skyld.

10. Og da skulle Mange forarges og forraade hverandre og hade hverandre.

11. Og mange falske Propheter skulle opstaae og forføre Mange.

12. Og efterdi Uretfærdighed vil være bleven mangfoldig, skal Kjærligheden blive kold i Mange.

13. Men hvo som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig.

14. Og dette Riges Evangelium skal prædikes i den ganske Verden, til et Vidnesbyrd for alle Folk; og da skal Enden komme.

15. Naar I da see Ødelæggelsens Vederstyggelighed, om hvilken Propheten Daniel har talet, og staae paa det hellige Sted, (hvo som det læser, give Agt derpaa!)

16. da flye paa Bjergene, hvo, som er i Judæa;

17. og hvo som er paa Taget, stige ikke ned, at hente Noget af sit Huus;

18. og hvo som er paa Ageren, vende ikke tilbage, at hente sine Klæder.

19. Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!

20. Men beder, at Eders Flugt skal ikke skee om Vinteren, ei heller paa Sabbaten;

21. thi da skal være saa stor en Trængsel, som ikke har været fra Verdens Begyndelse hidindtil, som ikke heller skal blive.

22. Og dersom disse Dage ikke bleve forkortede, da blev intet Menneske frelst; men for de Udvalgtes Skyld skulle disse Dage forkortes.

23. Dersom Nogen da siger til Eder: see, her er Christus, eller der! da skulle I ikke troe det.

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 24