27. Thi ligesom Lynet udgaaer fra Østen og skinner indtil Vesten, saa skal og Menneskens Søns tilkommelse være.
28. Thi hvor Aadslet er, der skulle Ørnene forsamles.
29. Men strax efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin, og Stjerne falde af Himmelen, og Himmelens Kræfter røres.
30. Og da skal Menneskenes Søns Tegn aabenbares i Himmelen; og da skulle alle Jordens Slægter hyle, og de skulle se Menneskens Søn komme i Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.
31. Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basuner, og de skulle forsamle hans Udvalgte fra de fire Veir, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.
32. Lærer en Lignelse af Figentræet: naar Vædsken er kommen i dets Grene, og Bladene skyde ud, da vide I, at Sommeren er nær.
33. Saaledes og I, naar I see alt dette, vider, at han er nær for Døren.
34. Sandelig siger jeg Eder, denne Slægt skal ikke forgaae, førend dette skeer altsammen.
35. Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.
36. Men om den Dag og den Time veed Ingen, end ikke Himmelens Engle, uden min Fader alene.
37. Men ligesom Noahs Dage vare, saa skal og Menneskens Søns tilkommelse være.
38. Thi ligesom de i Dagene før syndfloden aade og drak, toge tilægte og bortgiftede indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken;
39. og de agtede det ikke, indtil Syndfloden kom og tog dem alle bort: saaledes skal og Menneskens Søns tilkommelse være.
40. Da skulle To være paa Ageren; den Ene skal annammes, og den Anden lades tilbage.
41. To Kvinder skulle male paa Kværnen; den ene skal annammes, og den anden landes tilbage.