Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 23:21-39 Danske Bibel 1871 (DA1871)

21. Og hvo som sværger ved Templet, sværger ved det og ved den, som boer deri.

22. Og hvo som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Throne og ved den, som sidder derpaa.

23. Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I tiende af Mynte og Dild og Kommen og efterlade de Ting, som svarere ere i Loven, Dom og Barmhjertighed og Tro. Disse Ting burde man gjøre, og ikke forsømme de andre.

24. I Blinde Veiledere, I, som sige Myggen af, men nedsluge Kamelen!

25. Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I rense Bægere og Fade udvortes, men indentil ere de fulde af Rov og Uretfærdighed.

26. Du blinde Pharisæer! rens først det, som er inden i Bøgeret og Fadet, at ogsaa det Udvortes paa dem maa blive reent.

27. Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! thi I ere ligesom kalkede Grave, hvilke synes deilige udvortes, men indentil ere fulde af døde Been og al Ureenhed.

28. Ligesaa synes og I vel udvortes retfærdige for Menneskene, men indvortes ere I fulde af Øienskalkhed og Uret.

29. Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I bygge Propheternes Grave og pryde de Retfærdiges Gravsteder, og sige:

30. have vi været i vore Fædres Tid, da havde vi ikke været deelagtige med dem i Propheternes Blod.

31. Saa være I da Vidnesbyrd om Eder selv, at I ere deres Børn, som have ihjelslaaet Propheterne.

32. Saa fylder og I Eders Fædres Maal!

33. I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undflye Helvedes Dom?

34. Derfor, see, jeg sender til Eder Propheter og Vise og Skriftkloge; og nogle af dem skulle I ihjelslaae og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i Eders Synagoger, og forfølge dem fra en Stad til en anden,

35. at alt det retfærdige Blod skal komme over Eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sacharias' Barachias' Søns, Blod, hvilken I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.

36. Sandelig siger jeg Eder, alt dette skal komme over denne Slægt.

37. Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheterne og stener dem, som ere sendte til dig: hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligervis som en Høne forsamler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.

38. See, Eders Huus skal lades Eder øde.

39. Thi jeg siger Eder: I skulle fra nu af ikke see mig, indtil I sige: velsignet være den, som kommer i Herrens Navn!

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 23