18. Fremdeles: hvo som sværger ved Alteret, det er Intet; men hvo som sværger ved Gaven, som er derpaa, er skyldig.
19. I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Gaven, eller Alteret, som helliger Gaven?
20. Derfor, hvo som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved Alt, som er derpaa.
21. Og hvo som sværger ved Templet, sværger ved det og ved den, som boer deri.
22. Og hvo som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Throne og ved den, som sidder derpaa.
23. Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I tiende af Mynte og Dild og Kommen og efterlade de Ting, som svarere ere i Loven, Dom og Barmhjertighed og Tro. Disse Ting burde man gjøre, og ikke forsømme de andre.
24. I Blinde Veiledere, I, som sige Myggen af, men nedsluge Kamelen!
25. Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I rense Bægere og Fade udvortes, men indentil ere de fulde af Rov og Uretfærdighed.
26. Du blinde Pharisæer! rens først det, som er inden i Bøgeret og Fadet, at ogsaa det Udvortes paa dem maa blive reent.
27. Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! thi I ere ligesom kalkede Grave, hvilke synes deilige udvortes, men indentil ere fulde af døde Been og al Ureenhed.
28. Ligesaa synes og I vel udvortes retfærdige for Menneskene, men indvortes ere I fulde af Øienskalkhed og Uret.
29. Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I bygge Propheternes Grave og pryde de Retfærdiges Gravsteder, og sige:
30. have vi været i vore Fædres Tid, da havde vi ikke været deelagtige med dem i Propheternes Blod.