1. Da talede Jesus til Folket og til sine Disciple og sagde:
2. Paa Moses' Stol sidde Skriftkloge og Pharisæer.
3. Alt det derfor, som de sige Eder, at I skulle holde, det holder og gjører; men gjører ikke efter deres Gjerninger; thi de sige det vel, men gjøre det ikke.
4. Thi de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge Menneskene dem paa Skuldrene; men selv ville de ikke røre dem med en Finger.
5. Men de gjøre alle deres Gjerninger for at ansees af Menneskene; thi de gjøre deres Tankeremme brede, og Sømmene paa deres Klæder store.
6. Og de ville gjerne sidde øverst tilbords ved Nadverne og paa de fornemste Sæder i Synagogerne.
7. Og de ville gjerne være hilsede paa Torvene, og kaldes Rabbi, Rabbi af Menneskene.
8. Men I skulle ikke ville kaldes Rabbi; thi Een er Eders Veileder, Christus, men I ere alle Brødre.
9. Og I skulle ingen kalde Eders Fader paa Jorden; thi Een er Eders Fader, som er i Himlene.
10. Og I skulle ikke lade Eder kalde Veiledere; thi Een er Eders Veileder, Christus.
11. Men den Største iblandt Eder skal være Eders Tjener.
12. Men hvo sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
13. Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gaae Ikke derind, og dem, som ville gaae ind, tillade I det ikke.
14. Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I opæde Enkers Huse, og paa Skrømt bede længe; derfor skulle I faae des haardere Dom.
15. Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I drage om til Vands og Lands for at finde en Tilhænger; og naar han er bleven det, gjøre I et Helvedes Barn af ham, dobbelt mere end I ere.
16. Vee Eder, I Blinde Veiledere! I, som sige: hvo som sværger ved Templet, det er Intet; men hvo som sværger ved Guldet i Templet, er skyldig.
17. I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Guldet, eller Templet, som helliger Guldet?
18. Fremdeles: hvo som sværger ved Alteret, det er Intet; men hvo som sværger ved Gaven, som er derpaa, er skyldig.
19. I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Gaven, eller Alteret, som helliger Gaven?