18. Men som Jesus havde mærket deres Ondskab, sagde ham: I Øienskalke, hvi friste I mig?
19. Viser mig Skattens Mynt. Men de bragte ham en Penning.
20. Og han sagde til dem: hvis Billede og Overskrift er dette?
21. De sagde til ham: Keiserens. Da sagde han til dem: saa giver Keiseren det, som Keiserens er, og Gud det, som Guds er.
22. Og der de hørte det, forundrede de sig, og forlode ham og gik bort.
23. Paa den samme Dag traadte Sadducæerne til ham, som sige, at der ikke er Opstandelse, og spurgte ham og sagde:
24. Mester! Moses har sagt: naar Nogen Døer, og har ikke Børn, skal hans Broder for Svogerskabs Skyld tage hans Hustru tilægte og opreise sin Broder Sæd.
25. Men nu have været hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde, og efterdi han ikke havde Sæd, efterlod han sin Broder sin Hustru.
26. Og den anden ligesaa, og den tredie, indtil den syvende;
27. men sidst af dem alle døde og Kvinden.
28. Hvis Hustru af disse syv skal hun da være i Opstandelsen? thi de have alle havt hende.
29. Men Jesus svarede: I fare vild, idet I ikke kjende Skrifterne, ei heller Guds Kraft.
30. Thi i Opstandelsen skulle de hverken tage tilægte, ei heller bortgiftes; men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
31. Men have I ikke læst om de Dødes Opstandelse, hvad som er talet til Eder af Gud, naar han siger: