17. Og Jesus drog op til Jerusalem, og tog de tolv Disciple tilside paa Veien, og sagde til dem:
18. see, vi reise op til Jerusalem og Menneskens Søn skal overantvordes de Ypperstepræster og Skriftkloge; og de skulle fordømme ham til Døden,
19. og overantvorde Hedningerne ham og bespotte og hudstryge og korsfæste; og paa den tredie Dag skal han opstaae.
20. Da gik Zebedæus' Sønners Moder til ham med sine Sønner, faldt ned for ham og bad ham om Noget.
21. Men han sagde til hende: hvad vil du? Hun sagde til ham: siig, at disse mine to Sønner skulle sidde i dit Rige, den ene ved din høire, den anden ved den venstre Side.
22. Men Jesus svarede og sagde: I vide ikke, hvad I bede. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke, og døbes med den Daab, som jeg skal døbes med? De sige til ham: vi kunne.
23. Og han sagde til dem: min Kalk skulle vil vel drikke, og med den Daab, som jeg døbes med, skulle I døbes, men at sidde ved min høire og ved min venstre Side, hører ikke mig til at give Nogen, uden dem, som det er beredt af min Fader.
24. Og der de Ti det hørte, bleve de vrede paa de to Brødre.
25. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de Store bruge Myndighed over dem.
26. Men saa skal det ikke være iblandt Eder; men hvo som vil være stor iblandt Eder, han være Eders Tjener;
27. og hvo som vil være den Ypperste iblandt Eder, han være Eder underdanig.
28. Ligesom Menneskens Søn ikke er kommen at lade sig tjene, men at tjene og at give sit Liv til en Gjenløsning for Mange.
29. Og der de gik ud fra Jericho, fulgte ham meget Folk.
30. Og see, to Blinde sadde ved Veien, og der de hørte, at Jesus gik forbi, raabte de og sagde: Herre, Davids Søn, forbarme dig over os!
31. Men Folket truede dem, at de skulle tie; men de raabte mere og sagde: Herre, Davids Søn, forbarme dig over os!
32. Og Jesus stod stille og kaldte ad dem og sagde: hvad ville I, at jeg skal gjøre Eder?
33. De sagde til ham: Herre! at vore Øine maatte oplades.