Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 19:1-12 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. Og det skete, der Jesus havde endt disse Ord, drog ham bort af Galilæa, og kom til Judæas Grændser paa hiin Side Jordan.

2. Og meget Folk fulgte ham, og han helbredte dem der.

3. Og Pharisæerne traadte til ham, fristede ham og sagde til ham: er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru for hvilkensomhelst Sag?

4. Men han svarede og sagde til dem: have I ikke læst, at den, som gjorde dem af Begyndelsen, gjorde dem Mand og Kvinde,

5. og sagde: derfor skal et Menneske forlade Fader og Moder, og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle være til eet Kjød.

6. Saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød. Derfor, hvad Gud har tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.

7. De sagde til ham: hvorfor bød da Moses at give et Skilsmissebrev, og skille sig fra hende?

8. Og han sagde til dem: Moses tilstede Eder, at skille Eder fra Eders Hustruer, for Eders Hjerters Haardheds Skyld; men af Begyndelsen har det ikke saaledes været.

9. Men jeg siger Eder, at hvo som skiller sig fra sin Hustru uden for Hoers Skyld, og tager en anden tilægte, han bedriver Hoer.

10. Hans Disciple sagde til ham: staaer Mandens Sag saaledes med Hustruen, da er det ikkegodt at gifte sig.

11. Men han sagde til dem: dette Ord begribe ikke Alle, men de, som det er givet.

12. Thi der ere Gildinger, som ere fødte saaledes af Moders Liv; og der ere Gildinger, som ere gildede af Mennesker; og der ere Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skyld. Hvo det kan begribe, han begribe det!

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 19