37. Men han svarede og sagde til dem: den, som saaer den gode Sæd, er Menneskens Søn.
38. Men Ageren er Verden; og den gode Sæd er Rigets Børn; og Klinten er den Ondes Børn;
39. og Fjenden, som den saaede, er Djævelen og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Englene.
40. Derfor, ligesom Klinten sankes og opbrændes med Ild, saa skal det og skee ved denne Verdens Ende.
41. Menneskens Søn skal udsende sine Engle, og de skulle sanke af hans Rige alle Forargelser og dem, som gjøre Uret.
42. Og de skulle kaste dem i Ild-ovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
43. Da skulle de Retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Hvo som har Øren at høre med, han høre.
44. Atter lignes Himmerigets Rige ved et liggendefæ, skjult i en Ager, hvilket et Menneske fandt og skjulte, og gik hen af Glæde derover og solgte alt det, han havde og kjøbte den Ager.
45. Atter lignes Himmeriges Rige ved en Kjøbmand, som søgte efter gode Perler;
46. hvilken, der han fandt en meget kostelig Perle, gik hen og solgte alt det, han havde, og købte samme.
47. Atter er Himmerigets Rige ligt en Vod, som kastes i Havet, og som samler af alle slags Fisk.
48. Naar den er fuld, drage de den op paa Srandbredden, og sidde og sanke de gode tilsammen i Kar, men de raadne kaste de ud.
49. Saaledes skal det gaae ved Verdens Ende. Englene skulle udgaae, og skille de Onde ud fra de Retfærdige,