Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 13:31-42 Danske Bibel 1871 (DA1871)

31. Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og saaede i sin Ager.

32. Dette er vel mindre end alt andet Frø, men naar det voxer op, er det større end Urterne, og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.

33. Han sagde dem en anden Lignelse: Himmeriges Rige ligner en Suurdeig, hvilken en kvinde tog og nedlagde i tre Maader Meel, indtil det blev syret altsammen.

34. Alt dette talede Jesus til folket ved Lignelser, og uden Lignelse talede han Intet til dem;

35. at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten, som siger: jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult, fra Verdens Grundvold blev lagt.

36. Da lod Jesus Folket fare og kom til sit Huus; og hans Disciple gik til ham og sagde: forklar os den Lignelse om Klinten paa Ageren.

37. Men han svarede og sagde til dem: den, som saaer den gode Sæd, er Menneskens Søn.

38. Men Ageren er Verden; og den gode Sæd er Rigets Børn; og Klinten er den Ondes Børn;

39. og Fjenden, som den saaede, er Djævelen og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Englene.

40. Derfor, ligesom Klinten sankes og opbrændes med Ild, saa skal det og skee ved denne Verdens Ende.

41. Menneskens Søn skal udsende sine Engle, og de skulle sanke af hans Rige alle Forargelser og dem, som gjøre Uret.

42. Og de skulle kaste dem i Ild-ovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 13