20. Men det, som er saaet paa Steengrund, er den, som hører Ordet, og annammer det strax med Glæde.
21. Men han har ikke Rod i sig, og bliver kun ved til en Tid; men naar Trængsel eller Forfølgelse kommer for Ordets Skyld, forarges han strax.
22. Men det, som er saaet iblandt Torne, er den, som hører Ordet; og denne Verdens Bekymring og Rigdoms Forfølgelse kvæler Ordet, og det bliver uden Frugt.
23. Men det, som er saaet i god Jord, er den, som hører Ordet, og forstaae det, som ogsaa bærer Frugt, En hundrede Fold, en Anden tresindstyve Fold, en Anden tredive Fold.
24. Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som saaede god Sæd i sin Ager.
25. Men der Folkene sov, kom hans Fjende, og saaede Klinte iblandt Hveden, og gik bort.
26. Men der Grøden voxte og bar Frugt, da lod ogsaa Klinten sig tilsyne.