4. Og Elias tilligemed Moses viste sig for dem, og de talede med Jesus.
5. Og Peter svarede og sagde til Jesus: Rabbi! her er os godt at være, og vi ville gjøre tre Boliger, dig een og Moses een og Elias een.
6. Thi han vidste ikke, hvad han talede; thi de vare heel forfærdede.
7. Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom af Skyen, som sagde: denne er min Søn, den Elskelige, hører ham!
8. Og strax, der de skuede omkring sig, saae de Ingen mere uden jesus alene med dem.
9. Men der de gik ned af Bjerget, bød ham dem, at de skulde Ingen fortælle, hvad de havde seet, førend Menneskens Søn var opstanden fra de Døde.
10. Og de holdt dette hos sig selv og bespurgte sig med hverandre, hvad det er, at opstaae fra de Døde.
11. Og de spurgte ham og sagde: sige dog de Skriftkloge, at Elias bør først komme?
12. Men han svarede og sagde til dem: Elias bør først komme og skikke alle Ting tilrette; og det skal skee, som det er skrevet om Menneskens Søn, at han skal lide meget og foragtes.
13. Men jeg siger Eder, at baade er Elias kommen, og de gjorde ved ham, hvad de vilde, eftersom det er skrevet om ham.
14. Og da han kom til Disciplene, saae han meget Folk omkring dem og de Skriftkloge, som bespurgte sig med dem.
15. Og strax forbausedes alt Folket, der de saae ham, og de løb til og hilsede ham.
16. Og han spurgte de Skriftkloge: hvorom bespørge I Eder indbyrdes?
17. Og Een af Folket svarede og sagde: Mester! jeg har ført min Søn til dig; han har en maalløs Aand.
18. Og naar den faaer fat paa ham, slider den ham, og han fraader og skærer med sine Tænder, og han henvisner; og jeg har begjeret af dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.
19. Men han svarede dem og sagde: o du vantroe Slægt! hvorlænge skal jeg være hos Eder? hvorlænge skal jeg taale Eder? Bringer ham til mig!
20. Og de ledte ham frem til ham; og der han saae ham, sled Aanden ham strax, og han faldt paa Jorden og væltede sig og fraadede.