6. Men han svarede og sagde til dem: Esaias har spaaet retteligen om Eder, I Øienskalke! som skrevet er: dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt fra mig.
7. Men de dyrke mig forgjeves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud.
8. Thi I forlade Guds Bud og holde Menneskers Skik med at udtoe Kruus og Bægere; og I gjøre mange andre saadanne Ting.
9. Og han sagde til dem: smukt aflægge I Guds Bud, paa det I kunne holde Eders Skik.
10. Thi Moses har sagt: ær din Fader og din Moder, og hvo som bander Fader eller Moder, skal visselig døe.
11. Men I sige, naar Nogen siger til Fader eller Moder: det, hvormed jeg kunde hjulpet dig, er Korban (det er en Gave):
12. da tilstede I ham ikke ydermere at yde sin Fader eller Moder nogen Hjælp.
13. Og I gjøre Guds Ord til Intet ved Eders Skik, som I have paalagt; og I gjøre meget saadant.
14. Og han kaldte alt Folket til sig og sagde til dem: hører mig Alle, og forstaaer.
15. Der er Intet udenfor Mennesket, som, naar det kommer ind i ham, kan gjøre ham ureen; meen hvad som gaaer ud af ham, dette er det, som gjør Mennesket ureent.
16. Dersom Nogen har Øren at høre med, han høre!
17. Og der han var indgangen i Huset fra Folket, spurgte hans Disciple ham om denneLignelse.