5. Og han kunde der slet ingen kraftig Gjerning gjøre, uden at han lægde Hænderne paa nogle faa Syge og helbredte dem.
6. Og han forundrede sig over deres vantro og gik omkring i Byerne og lærte.
7. Og han fremkaldte de Tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to og gav dem magt over de urene Aander.
8. Og han bød dem, at de skulde Intet tage med paa Riesen uden alene en Stav, ei Taske, ei Brød, ei Penninge i Beltet;
9. men have anbundne Skoe paa og ikke iføre sig to kjortler.
10. Og han sagde til dem: hvor I gaae ind i et Huus, bliver der, indtil I drage bort fra Stedet.
11. Og hvorsomhelst de ikke annamme Eder og ei høre Eder, gaaer bort derfra og afryster Støvet under Eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem. Sandelig siger jeg Eder: det skal gaae Sodoma og Gomorra lideligere paa Dommens Dag end den Stad.
12. Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
13. Og de dreve mange Djævle ud og salvede mange Syge med Olie og helbredte dem.
14. Kong Herodes hørte det, (thi hans Navn var bleven bekjendt), og han sagde: Johannes den Døber er opreist fra de Døde, og derfor tee sig de kraftige Gjerninger i ham.
15. Andre sagde: han er Elias; men Andre sagde: han er en Prophet eller som een af Propheterne.
16. Men der Herodes hørte det, sagde ham: Johannes, som jeg har ladet halshugge, ham er det; han er opreist fra de Døde.
17. Thi Herodes havde selv sendt hen og ladet johannes gribe og kalste i Fængsel, forHerodias', sin Broder Phillippus' Hustrus, Skyld; thi han havde taget hende tilægte.
18. Thi Johannes sagde til Herodes: det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.
19. Men Herodias efterstræbte ham og vilde omkomme ham og kunde ikke.
20. Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og holdt sin Haand over ham; og naar han havde hørt ham, gjorde han meget deraf, og han hørte ham gjerne.
21. Og da der kom en beleilig Dag, der Herodes gjorde sine Store og de øverste høvedsmænd og de Ypperste i Galilæa et Gjestebud paa sin Fødselsdag,