48. Og han sae, at de lede Nød, idet de roede, (thi veiret var dem imod), og ved den fjerde Nattevagt kom han til dem vandrende paa Søen, og han vilde gaae dem forbi.
49. Men der de saae ham vandre paa Søen, meente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
50. (Thi de saae ham alle og bleve forskrækkede). Og han talede strax med dem og sagde til dem: værer frimodige, det er mig, frygter ikke!
51. Og han raadte i Skibet til dem, og Veiret stilledes, og de forfærdedes over al Maade ved sig selv og forundrede sig.
52. Thi de havde ikke faaet Forstand fordi deres Hjerte var forhærdet.
53. Og der de vare satte over, kom de til det Land Genezareth og lagde til Land.
54. Og der de traadte ud af Skibet, kjendte man ham strax.
55. Og de løb om i den ganske omliggende Egn og begyndte at føre dem, som lide ilde, omkring paa Sengene, hvor de hørte, han var.
56. Og hvor han gik ind i Flækker eller Stræder eller Landsbyer, lagde de de Syge paa Torvene og bade ham at de matte ikkun røre ved Sømmen paa hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.