31. Og han sagde til dem: kommer I afsides til et øde Sted og hviler lidet; thi de vare mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Leilighed til at æde.
32. Og de fore bort i et Skib til et øde Sted afsides.
33. Og Folket saae dem fare bort, og Mange kjendte ham, og over Land løb de fra alle Stæder tilsammen derhen og kom førend de, og kom til ham.
34. Og Jesus gik ud og saae meget Folk, og han ynkedes inderligen over dem, thi de vare som Faar, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
35. Og der Dagen nu var fast forløben, gik hans Disciple til ham og sagde: det er et øde Sted og Dagen er nu fast forløben.
36. Lad dem fare, de kunne gaae hen i de omliggende Landsbyer og Flækker at kjøbe sig Brød; thi de haver intet at æde.
37. Men han svarede og sagde til dem: giver I dem at æde. Og de sagde til ham: skulle vi gaae bort og kjøbe Brød for to hundrede Penninge og give dem at æde?
38. Men han sagde til dem: hvor mange Brød have I? gaar bort og seer. Og der de have forfaret det, sagde de: fem og to Fiske.
39. Og han bød dem, at lade dem alle sætte sig ned i adskillige Hobe paa det grønne Græs.
40. Og de satte sig ned, Hob ved Hob, i somme hundrede og i somme halvtredsindstyve.
41. Og han tog de fem Brød og de to Fiske, saae op til Himmelen og velsignede dem; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for Folket, og han delede de to Fiske iblandt dem alle.
42. Og de aade alle og bleve mætte.
43. Og de opsamlede tolv Kurve, fulde af Stykker og af Fiskene.
44. Og de, som aade Brødene, vare ved fem tusinde Mænd.
45. Og strax nødte han sine Disciple til at gaae i Skibet og iforveien sætte over til hiin Side til Bethsaida, indtil han havde ladet Folket fare.