Gamle Testamente

Nye Testamente

Markus 6:24-42 Danske Bibel 1871 (DA1871)

24. Men hun gik ud og sagde til sin Moder: hvad skal jeg bede om? Men hun sagde: Johannes den Døbers Hoved.

25. Og hun gik strax hastelig ind til Kongen, bad og sagde: jeg vil, at du strax giver mig paa et Fad Johannes den Døbers Hoved.

26. Og Kongen blev bedrøvet, dog for Edernes og Gjesternes Skyld vilde han ikke afvise hende.

27. Og Kongen sendte strax En af Vagten og befoel at hente hans Hoved.

28. Denne gik hen og halshuggede ham i Fængslet; og han bar hans Hoved frem paa et Fad og gav Pigen det, og Pigen gav sin Moder det.

29. Og der hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Legeme og lagde det i en Grav.

30. Og Aopstlene forsamledes til Jesus og forkyndte ham alle Ting, baade hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.

31. Og han sagde til dem: kommer I afsides til et øde Sted og hviler lidet; thi de vare mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Leilighed til at æde.

32. Og de fore bort i et Skib til et øde Sted afsides.

33. Og Folket saae dem fare bort, og Mange kjendte ham, og over Land løb de fra alle Stæder tilsammen derhen og kom førend de, og kom til ham.

34. Og Jesus gik ud og saae meget Folk, og han ynkedes inderligen over dem, thi de vare som Faar, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.

35. Og der Dagen nu var fast forløben, gik hans Disciple til ham og sagde: det er et øde Sted og Dagen er nu fast forløben.

36. Lad dem fare, de kunne gaae hen i de omliggende Landsbyer og Flækker at kjøbe sig Brød; thi de haver intet at æde.

37. Men han svarede og sagde til dem: giver I dem at æde. Og de sagde til ham: skulle vi gaae bort og kjøbe Brød for to hundrede Penninge og give dem at æde?

38. Men han sagde til dem: hvor mange Brød have I? gaar bort og seer. Og der de have forfaret det, sagde de: fem og to Fiske.

39. Og han bød dem, at lade dem alle sætte sig ned i adskillige Hobe paa det grønne Græs.

40. Og de satte sig ned, Hob ved Hob, i somme hundrede og i somme halvtredsindstyve.

41. Og han tog de fem Brød og de to Fiske, saae op til Himmelen og velsignede dem; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for Folket, og han delede de to Fiske iblandt dem alle.

42. Og de aade alle og bleve mætte.

Læs fyldestgørende kapitel Markus 6