21. Og der Jesus igjen var faren over i Skibet til hiin Siden, forsamledes meget Folk til ham, og han var ved Søen.
22. Og see, der kom een af SynagogeForstanderne ved Navn Jarius, og der han saae ham, faldt han ned for hans Fødder.
23. Og han bad ham meget og sagde: min Datter er paa sit Yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, at hun maa frelses, da skal hun leve.
24. Og han gik bort med ham, og meget Folk fulgte ham, og de trængte ham.
25. Og der var en kvinde, som havde havt Blodflod i tolv Aar.
26. Og hun havde lidt meget af mange Læger, og havde tilsat alt det, hun havde, og hun var ikke bleven hjulpen; men det var blevet værre med hende.
27. Der hun hørte om Jesus, kom hun iblandt Folket bag fra, og rørte ved hans Klædebon.
28. Thi hun sagde: om jeg ikkun kan røre ved hans Klæder, de bliver jeg frelst.
29. Og Strax tørredes hendes Blods Kilde, og hun fornam i Legemet, at hun var bleven helbredt fra denne Plage.
30. Og Jesus fornam strax paa sig selv, at en Kraft udgik af ham, og vendte sig om iblandt Folket og sagde: hvo har rørt ved mine Klæder?
31. Og hans disciple sagde til ham: du seer, at Folket trænger dig, og du siger: hvo rørte ved mig?
32. Og han saae sig om, for at see hende, som havde gjort dette.
33. Men Kvinden frygtede og bævede, da hun vidste, hvad hende var sekkt, og kom og faldt ned for ham, og sagde ham al Sandheden.
34. Men han sagde til hende: Datter! din Tro har frelst dig; gak bort med Fred, og vær helbredt fra din Plage.
35. Der han endnu talede, kom Nogle fra Synagog-Forstanderens Huus og sagde: din Datter er død, hvi umager du Mesteren længere?
36. Men Jesus hørte strax, hvad der blev talet, og han sagde til Synagog-Forstanderen: frygt ikke, tro ikkun!
37. Og han tilstedte Ingen at følge med sig, uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.
38. Og han kom i Synagog-Forstanderens Huus, og saae Larmen, at de græd og hylede meget.