18. Og der han traadte ind i Skibet, bad den, som havde været besat, ham, at han maatte være hos ham.
19. Men Jesus tilstedte ham det ikke, men sagde til ham: gik hen i dit Huus, til Dine, og forkynd dem, hvor store Ting Herren, har gjort dig, at han har forbarmet sig over dig.
20. Og han gik bort og begyndte at forkynde i Dekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og de forundrede sig alle.
21. Og der Jesus igjen var faren over i Skibet til hiin Siden, forsamledes meget Folk til ham, og han var ved Søen.
22. Og see, der kom een af SynagogeForstanderne ved Navn Jarius, og der han saae ham, faldt han ned for hans Fødder.
23. Og han bad ham meget og sagde: min Datter er paa sit Yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, at hun maa frelses, da skal hun leve.
24. Og han gik bort med ham, og meget Folk fulgte ham, og de trængte ham.
25. Og der var en kvinde, som havde havt Blodflod i tolv Aar.
26. Og hun havde lidt meget af mange Læger, og havde tilsat alt det, hun havde, og hun var ikke bleven hjulpen; men det var blevet værre med hende.
27. Der hun hørte om Jesus, kom hun iblandt Folket bag fra, og rørte ved hans Klædebon.
28. Thi hun sagde: om jeg ikkun kan røre ved hans Klæder, de bliver jeg frelst.