9. Og han sagde til sine Disciple, at et lidet Skib skulle være tilrede fra ham, for Folkets Skyld, at de ikke skulde trænge ham.
10. Thi han helbredte Mange, saa at Alle, som havde Plager, styrtede ind paa ham, at de kunde røre ved ham.
11. Og naar de urene Aander saae ham, faldt de ned for ham, og raabte og sagde: du er den Guds Søn.
12. Og han truede dem strengeligen, at de ikke skulde sige, hvo han var.
13. Og han gik op paa et Bjerg, og kaldte til sig, hvilke han selv vilde; og de gik hen til ham.
14. Og han beskikkede Tolv, at de skulde være hos ham, og at han kunde udsende dem at prædike,
15. og at have Magt til at helbrede Sygdomme og til at uddrive Djævle;
16. Simon, hvem han tillagde det Navn Petrus;
17. og Jakob, Zebedæus' Søn, og Johannes, Jakobs Broder, hvilke han tillagde Navnet Boanerges, det er Tordensønner;
18. og Andreas, og Philippus, og Bartholomæus, og Matthæus, og Thomas, og Jacob, Alphæus' Søn, og Thaddæus, og Simon Cananites,
19. og Judas Ischariotes, som og forraadte ham.
20. Og de kom til Huset, og Folket samledes atter, saa at de end ikke kunde faae Mad.
21. Og de, som vare omkring ham, hørte det, gik de ud for at drage ham til sig; thi de sagde: han er afmægtig.
22. Og de Skriftkloge, som vare komme ned fra Jesrusalem, sagde: han har Beelzebul, og ved den øverste Djævel uddriver han Djævle.