Gamle Testamente

Nye Testamente

Markus 3:25-35 Danske Bibel 1871 (DA1871)

25. Og dersom et huus bliver splidagtigt med sig selv, kan samme Huus ikke bestaae.

26. Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv, og er bleven splidagtig, kan han ikke bestaae, men det er ude med ham.

27. Der kan jo Ingen gaae ind i den stærkes huus og røve hans Redskab, uden han først binder den Stærke, og da kan han plyndre hans Huus.

28. Sandelig siger jeg Eder: alle Synder kunne forlades Menneskens Børn, ogsaa Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;

29. men hvo som taler bespottelig mod den Hellig Aand, har ingen forladelse evindelig, men er skyldig til en evig Dom.

30. Thi de have sagt: han har en ureen Aand.

31. Da kom hans Brødre og Moder, og stode udenfor og sendte til ham og lode ham kalde.

32. Og Folket sad omkring, men de sagde til ham: see, din Moder og dine Brødre udenfor spørge efter dig.

33. Og han svarede dem og sagde: hvo er min Moder, eller mine Brødre?

34. Og han saae trindt omkring paa dem, som sadde om ham, og sagde: see, min Moder og mine Brødre.

35. Thi hvo som gjør Guds Villie, denne er min Broder og min Søster og Moder.

Læs fyldestgørende kapitel Markus 3