kapitler

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7
  8. 8
  9. 9
  10. 10
  11. 11
  12. 12
  13. 13
  14. 14
  15. 15
  16. 16

Gamle Testamente

Nye Testamente

Markus 15 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. Og strax om Morgenen, der de Ypperstepræster med de Ældste og Skriftkloge og det ganske Raad havde holdt Raadslag, bandt de Jesus og førte ham bort og overantvordede Pilatus ham.

2. Og Pilatus spurgte ham: er du den Jødernes Konge? Med han svarede og sagde til ham: du siger det.

3. Og de Ypperstepræster anklagede ham meget.

4. Pilatus spurgte ham atter og sagde: svarer du slet intet? See, hvor meget de vidne imod dig.

5. Men Jesus svarede endda Intet, saa at Pilatus forundrede sig.

6. Men han pleiede at give dem een Fange løs om Høitiden, hvilken de begjerede.

7. Men der var En, som hedte Barrabas, som var fangen med Oprørere, som udi et Opløb havde begaaet Mord.

8. Og Folket Raabte og begyndte at begjere, at han vilde gjøre med dem, som han altid pleiede.

9. Men Pilatus svarede dem og sagde: ville I, at jeg skal give Eder den Jødernes Konge løs?

10. Thi han vidste, at de Ypperstepræster havde overantvordet ham af Avind.

11. Men de Ypperstepræster tilskyndte Folket at bede, at han hellere skulde give dem Barrabas løs.

12. Men Pilatus svarede og sagde atter til dem: hvad ville I da, jeg skal gjøre med ham, som I kaldte Jødernes Konge?

13. Men de raabte atter: korsfæst ham!

14. Da sagde Pilatus til dem: hvad Ondt har han da gjort? Men de raabte meget mere: korsfæst ham!

15. Men Pilatus vilde gjøre Folket Fyldest og gav dem Barrabas løs; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.

16. Men Stridsmændene førte ham hen til Paladset, nemlig Domhuset, og sammenkaldte den ganske Rode.

17. Og de iførte ham et Purpurklæde og flettede en Tornekrone og satte den paa ham,

18. og begyndte at hilse ham, sigende hil være dig, du Jødernes Konge!

19. Og de sloge hans Hoved med et Rør og bespyttede ham og faldt paa Knæ og tilbade ham.

20. Og der de havde bespottet ham, toge de purpurklædet af ham og iførte ham hans egne Klæder, og de førte ham ud for at kosrfæste hem.

21. Og de tvang En, som gik forbi, Simon fra Cyrene, som kom fra Marken, Alexanders og Rufus' Fader, til at bære hans Kors.

22. Og de førte ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: Hovedpandested.

23. Og de gave ham Viin at drikke med Myrrha udi: men han tog det ikke.

24. Og der de havde korsfæstet ham skiftede de hans Klæder og Kastede Lod om dem, hvad hver skulde tage.

25. Men det var den tredie Time, da de korsfæstede ham.

26. Og der var skreven en Overskrift med Beskyldningen imod ham: den Jødernes Konge.

27. Og de korsfæstede to Røvere med ham, een ved hans høire, og een ved hans venstre Side.

28. Og Skriften blev fuldkommet, som siger: han er regnet med Overtrædere.

29. Og de, der gik forbi, bespottede ham og rystede med deres Hoveder og sagde: tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage;

30. frels dig selv, og stig ned af Korset!

31. Ligesaa bespottede og de Ypperstepræster ham indbyrdes tilligemed de Skriftkloge og sagde: han har frelst andre, sig selv kan han ikke frelse.

32. Den Christus, den Israels Konge, stige nu ned af Korset, at vi kunne see og troe! og de, som vare korsfæstede med ham, forhaanede ham.

33. Men da den sjette Time var kommen, blev et Mørke over det ganske Land indtil den niende Time.

34. Og ved den niende Time raabte Jesus med stor Røst og sagde: Eloi! Eloi! Lama Sabachtani? det er udlagt: min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?

35. Og Nogle af dem, som stode hos, der de hørte det, sagde de, see, han kalder ad Elias.

36. Men En løb og fyldte en Svamp med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke og sagde: holdt! lader os see, om Elias kommer at tage ham ned.

37. Men Jesus raabte med stor Røst og udgav Aanden.

38. Og Forhænget i Templet splittedes i to fra det Øverste indtil det Nederste.

39. Men Høvedsmanden, som stod hos, tvært over for ham, og sae, at han udgav Anden med saadant Raab, sagde: sandelig var dette Menneske Guds Søn.

40. Men der var ogsaa Kvinder, som langtfra saae til; iblandt hvilke vare Maria Magdalene, og Maria, Jakob den Mindres og Josefs' Moder, og Salome;

41. hvilke og have fulgt ham og tjent ham, der han var i Galilæa, og mange andre Kvinder, som vare gangne op til Jerusalem med ham.

42. Og der det nu var blevet Aften, (efterdi det var Beredelsens Dag, hvilken er en For-Sabbat),

43. kom Joseph af Arimathææa, en hæderlig Raadsherre, hvilken og selv ventede Guds Rige; han dristede sig til at gaae ind til Pilatus og bede om Jesu Legeme.

44. Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde være død,

45. og kaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han havde længe været død; og der han fik det at vide af Høvedsmanden, skjenkte han Joseph Legemet.

46. Og denne kjøbte et fiint Lindklæde og tog ham ned, svæbte ham i Linklædet og lagde ham i en Grav, som var udhuggen i en Klippe, og væltede en Steen for Indgangen til Graven.

47. Men Maria Magdalene og Maria, Josef' Moder, saae, hvor han blev lagt.