7. Thi I have altid Fattige hos Eder, og naar I ville, kunne I gjøre dem, tilgode; men mig have I ikke altid.
8. Hun gjorde, hvad hun kunde; hun har forud salvet mit Legeme til Begravelsen.
9. Sandelig siger jeg Eder: hvorsomhelst dette Evangelium bliver prædiket i den ganske Verden, skal og det, som hun har gjort, siges til hendes Ihukommelse.
10. Og Judas Ischariotes, een af de Tolv, gik hen til de Ypperstepræster for at forraade ham til dem.
11. Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham.
12. Og paa de usyrede Brøds første Dag, der man slagtede Paaskelam, sagde hans Disciple til ham: hvor vil du, at vi skulle gaae hen og berede, at du kan æde Paaskelammet?
13. Og han sendte to af sine Disciple og sagde til dem: gaaer hen i Staden, og et Menneske skal møde Eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham;
14. og hvor han gaaer ind, der siger til Huusbonden: Mesteren siger: hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet, med mine Disciple?
15. Og han skal vise Eder en stor Sal, tillavet og rede, der bereder det for os.
16. Og hans Disciple gik bort og kom i Staden og fandt det, ligesom han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.
17. Og der det var blevet Aften, kom han med de Tolv.
18. Og da de sadde til Bords og aade, sagde Jesus: sandelig siger jeg Eder, at een af Eder, som æder med mig, skal forraade mig.
19. Men de begyndte at bedrøves og at sige til ham, een efter een: er jeg den? og en anden: er jeg den?
20. Men han svarede og sagde til dem: een af de Tolv, den, som dypper med mig i Fadet.
21. Menneskens Søn gaaer vel bort, som det er skrevet om ham; dog vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! Det var dette Menneske godt, om han aldrig var født.
22. Og der de aade, tog Jesus Brødet, velsignede og brød det, og gav dem og sagde: tager, æder; dette er mit Legeme.