62. Men Jesus sagde: jeg er det; og I skulle see Menneskenes Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme med Himmelens Skyer.
63. Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: hvad have vi længere Vidner behov?
64. I have hørt Gudsbespottelser; hvad tykkes Eder? Men de fordømte ham at være skyldig til Døden.
65. Og Nogle begyndte at bespytte ham og skjule hans Ansigt og slaae ham med Næver og sige til ham: spaa! og Tjenerne sloge ham paa Munden.
66. Og da Peter var nede i Gaarden, kom een af den Ypperstepræsts Piger,
67. Og der hun saae Peter varme sig, saae hun paa ham og sagde: du har ogsaa været med Jesus af Nazareth.
68. Men han nægtede og sagde: jeg kjender ham ikke, veed og ikke, hvad du siger; og han gik ud i Forgaarden, og Hanen goel.
69. Og Pigen saae ham igjen og begyndte at sige til dem, som stode hos: denne er En af dem.
70. Men han nægtede atter. Og lidet derefter sagde atter de, som stode hos, til Peter: sandelig du er af dem; thi du er og en Galilæer, og dit Maal er ligt derefter.
71. Men han begyndte at forbande sig og sværge: jeg kjender det Menneske ikke, om hvem I tale.
72. Og Hanen goel anden Gang. Og Peter kom det Ord i hu, som Jesus sagde til ham: førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange; og han brast i Graad.