25. og Himmelens Stjerner skulle nedfalde, og de kræfter, som ere i Himlene, skulle røres.
26. Og da skulle de see Menneskens Søn kommme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
27. Og da skal han sende sine Engle og forsamle sine Udvalgte fra de fire Veir, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
28. Lærer enLignelse af Figentræet: naar Vædsken er kommen i dets Grene, og Bladene skyde ud, saa vide I, at Sommeren er nær.
29. Ligesaa og I, naar I see, at disse Ting skee, vider, at han er nær vor Dørene.
30. Sandelig siger jeg Eder: denne Slægt skal ingenlunde forgaae, førend disse Ting skee allesammen.
31. Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaaae.
32. Men om den Dag og Time veed Ingen, hveken Englene, som ere i Himmelen, ikke heller Sønnen, men alene Faderen.
33. Seer til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar den Tid er.
34. Ligesom et Menneske, som drog udenlands, forlod sit Huus og gav sine Tjenere magt og hver sin Gjerning og bød Dørvogteren, at han skulde vaage.
35. Derfor vaager; (thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, om Aftenen eller ved Midnateller ved Hanegal eller om Morgenen),
36. at han ikke, nar han kommer hastelig, skal finde Eder sovende.
37. Men hvad jeg siger Eder, det siger jeg Alle: vaager!