6. Men eftersom han endnu havde een Søn, sin Elskelige, sendte han tilsidst ogsaa denne til dem, og sagde; de skulle dog undsee sig for min Søn.
7. Men hine Viingaardsmænd sagde til hverandre: denne er Arvingen, kommer, lader os slaae ham ihjel, saa bliver Arven vores.
8. Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham udenfor Viingaareden.
9. Hvad skal de Viingaardens Herre gjøre? Han skal komme og ødelægge Viingaardsmændene, og leie Viingaarden til Andre.
10. Da sagde Jesus: have I ikke læst, hvad skrevet er: den Steen som Bygningsmændene forskøde, den er bleven til en Hovedhjørnesteen?
11. Det er skeet af Herren og er underligt for vore Øine
12. Og de søgte at gribe ham, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode ham og gik bort.
13. Og de sendte Nogle til ham af Pharisæerne og af de Herodianer, at de skulde fange ham i Ord.
14. Men de kom og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er sanddru og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person, men lærer Guds Vei i Sandhed. Er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei? skulle vi give eller ikke give?
15. Men da han vidste deres Øienskalkhed, sagde han til dem; hvi friste I mig? Tager mig hid en Penge, at jeg kan see den.
16. Men de bragte den frem. Og han sagde til dem: hvis er dette Billede og Overskrift? Men de sagde til ham: Keiserens.
17. Og Jesus svarede og sagde til dem: giver Keiseren, hvad Keiserens er, og Gud, hvad Guds er. Og de forundrede sig over ham.
18. Og Sadducæer kom til ham hvilke sige, at der ikke er Opstandelse; og de adspurgte ham og sagde:
19. Mester! Moses foreskrev os, at naar Nogens Broder døer og efterlader en Hustru, men efterlader ikke Børn, da skal hans Broder tage hans Hustru og opreise sin Broder Sæd.
20. Nu har der været syv Brødre, og den første tog en Hustru og døde og efterlod ikke Sæd.