17. Og han lærte og sagde til dem: er der ikke skrevet, at mit Huus skal kaldes et Bedehuus for alle Folkeslag? men I have gjort det til en Røverkule.
18. Og de Skriftkloge og Ypperstepræster hørte det, og søgte, hvorledes de kunde omkomme ham; thi de frygtede for ham, eftersom alt Folket forundrede sig saare over hans Lærdom.
19. Og da det var blevet Aften, gik han udenfor Staden.
20. Og om Morgenen, da de gik forbi, saae de, at Figentræet var visnet fra Roden af.
21. Og da Peter kom det ihu, sagde han til ham: Rabbi! see Figentræet, det du forbandede, er visnet.
22. Og Jesus svarede og sagde til dem: haver Tro til Gud.
23. Thi sandelig siger jeg Eder: at hvo som vilde sige til dette Bjerg: løft dig op, og kast dig i Havet, og ikke vilde tvivle i sit Hjerte, men troe, at det skal skee, som han siger, han skal det skee, som han sagde.
24. Derfor siger jeg Eder: Alt, hvad I begjere i Bønnen, troer, at I skulle faae det, saa skal det vederfares Eder.
25. Og naar I staae og bede, forlader dersom I have Noget imod Nogen, at og Eders Fader, som er i Himlene, maa forlade Eder Eders Overtrædelser.
26. Men dersom I ikke forlade, skal Eders Fader, som er i Himlene, ei heller forlade Eder Eders Overtrædelser.
27. Og de kom attter til Jerusalem; og der han gik i Templet, kom de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Ældtste til ham.