26. Da forfærdedes de en meget mere og sagde til hverandre: hvo kan da blive salig?
27. Men Jesus saae paa dem og sagde: for Menneskene er det umulligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud.
28. Men Peter tog til Orde og sagde til ham: see, vi have forladt alle Ting og fulgt dig.
29. Men Jesus svarede og sagde: sandelig siger jeg Eder, der er Ingen, som har forladt Huus eller Brødre eller Søstre eller Fader eller Moder eller Hustru eller Børn eller Agre for min og Evangeliums Skyld,
30. der skal jo saae hundrede Fold igjen, nu i denne Tid Huse og Brødre og Søstre og Mødre og Børn og Agre, med Forfølgelser og i den tilkommende Verden et evigt Liv.
31. Men Mange, som ere de Første, skulle blive de Sidste, og de Sidste blive de Første.
32. Men de vare paa Veien og gik op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede og fulgte ham med Frygt. Og han tog atter de Tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad han skulde vederfares.
33. See, vi gaae op til Jerusalem og Menneskens Søn skal overantvordes de Ypperstepræster og Skriftkloge, og de skulle fordømme ham til Døden og overantvorde Hedninger ham;
34. og de skulle bespotte ham og hudstryge ham og bespytte ham og ihjelslaae ham, og paa den tredie Dag skal han opstaae.
35. Da gik Jakob og Johannes, Zebedæus' Sønner, til ham og sagde: Mester, vi ønske, at du tilstaaer og det, vi ville bede om.
36. Han sagde til dem: hvad ville I, at jeg skal gjøre Eder?
37. Men de sagde til ham: giv os, at vi maa sidde, den ene ved din høire Side og den anden ved din venstre Side, i din Herlighed.