52. Men de græd alle og holdt Veeklage over hende; men han sagde græder ikke; hun er ikke død, men sover.
53. Og de beloe ham; thi de vidste, at hun var død.
54. Men han drev dem alle ud, og tog fat paa hendes Haand og raabte og sagde: Pige, staa op!
55. Og hendes Aand kom igjen, og hun stod strax op; og han befoel, at han skulde give hende at æde.
56. Og hendes Forældre bleve saare forfærdede; men han bød dem, at de ikke skulde sige Nogen det, som var skeet.