Gamle Testamente

Nye Testamente

Lukas 8:1-14 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. Og det begav sig derefter, at han reiste igennem Stæder og Byer og prædikede og forkyndte Guds Riges Evangelium, og de Tolv med ham,

2. saa og nogle Kvinder, som vare helbredte fra onde Aander og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldtes Magdalene, af hvem syv Djævle vare udfarne;

3. og Johanna, Chuzas, Herodes' Fogeds, Hustru, og Susanne og mange Andre, som kom ham til Hjælp med deres Gods.

4. Men da meget Folk kom tilsammen og de droge til ham fra alle Stæder, sagde han ved en Lignelse:

5. der gik en Sædemand ud at saae sin Sæd; og idet han saaede, faldt Noget ved Veien og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op.

6. Og Noget faldt paa en Klippe; og der det voxte op, visnede det, fordi det ikke havde Vædske.

7. Og Noget faldt midt iblandt Torne og Tornene voxte op med og kvalte det.

8. Og Noget faldt i god Jord, og det voxte op og bar hundredefold Frugt. Der han dette sagde, raabte han: hvo som har Øren at høre med, han høre!

9. Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulle betyde?

10. Men han sagde: Eder er det givet at vide Guds Riges Hemmeligheder, men de Andre ved Lignelser, at de Seende skulle ikke see, og de Hørende ikke forstaae.

11. Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.

12. Men de ved Veien ere de, som det høre; derefter kommer Djævelen og tager Ordet af deres Hjerte, at de ikke skulle troe og blive salige.

13. Men de paa Klippen ere de, som annamme Ordet med Gælde, naar de høre det, og disse have ikke Rod; de troe til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.

14. Men det, som faldt iblandt Torne, ere de, som det høre; og de gaae hen og kvæles under dette Livs Bekymringer og Rigdom og Vellyster og bære ingen fuldkommen Frugt.

Læs fyldestgørende kapitel Lukas 8