1. Men der han havde fuldendt al sin Tale i Folkets Paahør, gik han ind i Capernaum.
2. Men en Høvedmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nær ved at døe.
3. Men der han hørte om Jesus sendte han nogle af Jødernes Ældste til ham, og han vilde komme og helbrede hans Tjener.
4. Men der de kom til Jesus, bade de ham flitteligen og sagde: han er vel værd, at du gjør ham dette;
5. thi han elsker vort Folk og har bygget os vor Synagoge.
6. Da gik Jesus med dem; men der han nu ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle af sine Venner til ham og lod ham sige: Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værd, at du gaaer ind under mit Tag.
7. Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig at komme til dig; men siig det med et Ord, da bliver min Dreng helbredet.
8. Thi jeg er og et Menneske, Øvrigheden undergiven, som har Stridsmænd under mig; og siger jeg til denne: gak! saa gaaer han; og til den anden; kom! saa kommer han; og til min Tjener: gjør det! saa gjør han det.
9. Men der Jesus hørte det, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Folket, som ham fulgte: jeg siger Eder, saa stor en Tro har jeg end ikke fundet i Israel.
10. Og der de, som vare udsendte kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener karsk.
11. Og det begav sig Dagen derefter, at han gik til en Stad, som hedte Nain, og der gik mange af hans Disciple med ham og meget Folk.
12. Men der han kom nær til Stadens Port, see, da blev en Død udbaaren, som var sin Moders eenbaarne Søn, og hun var en Enke; og meget Folk af Staden gik med hende.
13. Og der Herren saae hende, ynkedes han inderligen over hende og sagde til hende: græd ikke.
14. Og han traadte til og rørte ved Baaren, (men de, som bare, stode stille), og han sagde: du unge Karl, jeg siger dig, staae op!
15. Og den Døde reiste sig op og begyndte at tale; og han gav hans Moder ham.
16. Men en Frygt betog Alle, og de prisede Gud og sagde: der er en stor Prophet opreist iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk.