5. Og Simon svarede og sagde til ham: Mester! vi have arbeidet den ganske Nat og fik Intet; men paa dit Ord vil jeg udkaste Garnet.
6. Og der de gjorde det, fangede de en stor Hob Fiske; men deres Garn sønderreves.
7. Og de vinkede ad deres Medbrødre, som vare i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom og fyldte begge Skibene, saa at de vare nær ved at synke.
8. Men der Simon Peter saae det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: Herre! gak ud fra mig, thi jeg er en syndig Mand.
9. thi en Rædsel var paakommen ham og alle dem, som vare med ham, for den Fiskedræt, som de havde fanget med hverandre;
10. disligeste ogsaa Jakob og Johannes, Zebedæus' Sønner, som vare Simons Stalbrødre. Og Jesus sagde til Simon: frygt ikke, fra nu af skal du fange Mennesker.
11. Og de førte Skibene til Landet og forlode alle Ting og fulgte ham.
12. Og det begav sig, der han var i een af Stæderne, see, da var der en Mand fuld af Spedalskhed; og der han saae Jesus, faldt han paa sit Ansigt, bad ham og sagde: Herre! om du vil, kan du rense mig.
13. Og han udrakte sin Haand og rørte ved ham og sagde: jeg vil; vorde reen! Og strax gik Spedalskheden bort fra ham.
14. Og han bød ham, at han skulde Ingen sige det, men sagde: gak bort, og betee dig for Præsten, og offre for din Renselse, som Moses har befalet, dem til Vidnesbyrd.
15. Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og meget Folk kom sammen at høre og at helbredes af ham for deres Sygdomme.
16. Men han veg bort i Ørkerne og bad.
17. Og det begav sig paa een af Dagene, at han lærte, og der sadde Pharisæer og Lovlærere, som var komne fra alle Byer i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem, og Herrens Kraft viste sig i at helbrede.
18. Og see, nogle Mænd bare paa en Seng et Menneske, som var værkbruden, og denne søgte de at bringe ind og lægge for ham.
19. Og der de formedelst Folket ikke kunde finde, hvorledes de skulde bringe ham ind, stege de op paa taget og lode ham tilligemed Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt Folket for Jesus.
20. Og der han saae deres Tro, sagde han til ham: Menneske! dine Synder ere dig forladne.