22. Men der Jesus fornam deres tanker, svarede han og sagde til dem: hvad tænkte I udi Eders Hjerter?
23. Hvilket er lettere, at sige: dig ere dine Synder forladne? eller at sige: staa op og vandre?
24. Men at I skulle vide, at Menneskens Søn har Magt paa Jorden at forlade Synder, (sagde han til den Værkbrudne): jeg siger dig, staa op, tag din Seng op og gak til dit Huus.
25. Og han stod strax op for deres Øine og tog op det, som han laae paa, og gik hen til sit Huus og prisede Gud.
26. Og en stor Forfærdelse betog dem alle, og de prisede Gud; og de bleve fulde af Frygt og sagde: vi have i dag seet utrolige Ting.
27. Derefter gik han ud og saae en Tolder, som hedte Levi, siddende i Toldboden, og sagde til ham: følg mig!
28. Og han forlod alle Ting og stod op og fulgte ham.
29. Og samme Levi gjorde et stort Gjestebud for ham i sit Huus; og der var en stor Hob af Toldere og Andre, som sadde med dem tilbords.
30. Og deres Skriftkloge og Pharisæerne knurrede imod hans Disciple og sagde: hvorfor æde og drikke I med Toldere og Syndere?
31. Og Jesus svarede og sagde til dem: de Karske have ikke Læge behov, men de, som lide ilde.
32. Jeg er ikke kommen at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.
33. Men de sagde til ham: hvorfor faste Johannes' Disciple saa ofte og holde Bønner, og Pharisæernes ligesaa; men dine æde og drikke?
34. Men han sagde til dem: kunne I komme Bryllupsfolket til at faste, saa længe Brudgommen er hos dem?