27. Og der vare mange Spedalske i Israel udi Elifæus Prophetens Tid, og Ingen af dem blev renset uden Naaman den Syrer.
28. Da bleve Alle, som vare i Synagogen, fulde af Vrede, der de hørte dette.
29. Og de stode op og stødte ham ud af Staden og førte ham til Skrænten af Bjerget. paa hvilket deres Stad var bygt, for at styrte ham ned.
30. Men han gik midt igjennem dem, og drog bort.
31. Og han kom ned til Capernaum, en Stad i Galilæa, og lærte dem paa Sabbaterne.
32. Og de forundrede sig saare over hans Lærdom, thi hans Tale var med Myndighed.
33. Og der var et Menneske i Synagogen, som havde en ureen Djævels Aand og raabte med stor Røst,
34. og sagde: ak! hvad have vi med dig at skaffe, Jesus af Nazareth? er du kommen at fordærve os? Jeg kjender dig, hvo du er, den Guds Hellige.
35. Og Jesus truede ham og sagde: ti, og far ud af ham! Og Djævelen kastede ham iblandt dem og gjorde ham ingen Skade.
36. Og der kom en Rædsel over Alle; og de talede med hverandre og sagde: hvad er dog dette, at han byder de urene Aander med Myndighed og Magt, og de fare ud?
37. Og Rygtet om ham udbredtes allevegne i det omkringliggende Land.
38. Men han stod op og gik fra Synagogen til Simons Huus; og Simons Hustrus Moder var betagen af en svar Feber; og de bade ham for hende.
39. Og han traadte hen for hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod strax op og tjente dem.
40. Men der Solen gik ned, førte alle de, som havde Syge af allehande Svagheder, dem til ham; men han lagde Hænderne paa enhver af dem og helbredte dem.
41. Ogsaa fore Djævle ud af Mange, raabte og sagde: du er Christus, den Guds Søn; og han truede dem og lod dem ikke tale; thi de vidste, at han var den Christus.
42. Men der det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted; og Folket ledte efter ham, og de kom hen til ham, og de holdt paa ham, at han ikke skulde gaae fra dem.