13. Men Pilatus sammenkaldte de Ypperstepræster og de Øverste og Folket,
14. og sagde til dem: I have ført dette Menneske til mig som den, der afvender Folket; og see, jeg har forhørt ham for Eder og finder ingen Skyld hos dette Menneske i det, som I anklage ham for.
15. Herodes ikke heller; thi jeg sendte Eder til ham, og see, han har Intet gjort, som han er skyldig at døe for.
16. Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.
17. Men han var forbunden til at lade dem Een løs ved Høitiden.
18. Men de raabte i den ganske Hob og sagde: bort med denne, men lad os Barabbas løs!
19. (Denne var Kastet i Fængsel for et Oprør, som skete i Staden, og var for et Mord.)
20. Da raabte Pilatus atter til dem og vilde lade Jesus løs.
21. Men de tilraabte ham og sagde: korsfæst, korsfæst ham!
22. Men han sagde tredie Gang til dem: hvad Ondt har da denne gjort? Jeg finder ingen Dødsskyld hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.
23. Men de trængte paa med stort Skrig og begjerede, at han skulde korsfæstes; og deres og de Ypperstepræsters Skrig fik Overhaand.
24. Og Pilatus dømte, at deres Begjering skulde skee.
25. Men han løvsgav dem den, de begjerede, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
26. Og der de førte ham ud, toge de fat paa en viis Simon fra Cyrene, som kom fra Marken, og de lagde Korset paa ham, at han skulde bære det efter Jesus.
27. Men en stor Hob Folk og Kvinder fulgte ham, som baade beklagede og begræd ham.
28. Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: I Jerusalems Døttre! græder ikke over mig, men græder over Eder selv og over Eders Børn.