1. Og deres ganske Hob stod op og førte ham for Pilatus.
2. Men de begyndte at anklage ham og sagde: denne have vi fundet at forvende Folket og forbyde at give Keiseren Skat og sige sig selv at være Christus, en Konge.
3. Men Pilatus spurge ham og sagde: er du den Jødernes Konge? Men han svarede ham og sagde: du siger det.
4. Men Pilatus sagde til de Ypperstepræster og til Folket: jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.
5. Men de holdt hardt ved og sagde: han oprør Folket, idet han lærer over al Juæa, fra Galilæa af, hvor han begyndte.
6. Men der Pilatus hørte om Galilæa spurgte han, om dette Menneske var en Galilæer.
7. Og der han fik at vide, at han hørte under Herodes' Magt, sendte han ham til Herodes, som og selv var i Jerusalem i de samme Dage.
8. Men der Herodes saae Jesus, blev han meget glad: thi han havde længe siden gjerne villet see ham, fordi han havde hørt meget om ham, og haabede at skulle see et Tegn skee af ham.
9. Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham Intet.
10. Men de Ypperstepræster og Skriftkloge stode og anklagede ham heftig.
11. Men der Herodes med sine Krigsfolk havde forhaanet og bespottet ham, kastede han et hvidt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igjen.
12. Paa den Dag bleve Pilatus og Herodes hinandens Venner; thi de var før i Fjendskab med hinanden.
13. Men Pilatus sammenkaldte de Ypperstepræster og de Øverste og Folket,