Gamle Testamente

Nye Testamente

Lukas 22:41-52 Danske Bibel 1871 (DA1871)

41. Og han sled sig fra dem omtrent et Steenkast og faldt paa Knæ, og bad og sagde:

42. Fader, vilde du tage denne kalk, fra mig! dog skee ikke mine Villie, men din!

43. Men en Engel af Himmelen aabenbaredes for ham og styrkede ham.

44. Og der han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der falde ned paa Jorden.

45. Og der han stod op fra Bønnen og kom til sine Disciple, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

46. Og han sagde til dem: hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle falde i Fristelse.

47. Men der han endnu talede, see, da kom Skaren; og een af de Tolv, ved Navn Judas, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.

48. Men Jesus sagde til ham: Judas! forraader du Menneskens Søn med et Kys?

49. Men der de, som vare omkring ham, saae, hvad der vilde skee, sagde de til ham: Herre! skulle vi slaae til med Sværd?

50. Og een af dem slog den Ypperstepræstes Tjener og afhuggede hans høire Øre.

51. Men Jesus svarede og sagde: tillader dem saavidt! Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.

52. Men Jesus sagde til de Ypperstepræster og Høvedsmændene for Templet og de Ældste, som vare komne til ham: I ere udgangne som mod en Røver med Sværd og Stænger.

Læs fyldestgørende kapitel Lukas 22