3. Og han sagde: sandelig siger jeg Eder: denne fattige Enke har lagt Mere end alle.
4. Thi alle disse have lagt af deres Overflod som Gaver for Gud; men denne har af sin Armod lagt al sin Eiendom.
5. Og der Nogle sagde om Templet at det var prydet med deilige Stene og Klenodier, sagde han:
6. hvad angaaer disse Ting, som I skue, skulle de Dage komme, paa hvilke der ikke skal lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes.
7. Da spurgte de ham og sagde: Mester! naar skal dette da være? og hvilket er Tegnet, naardette skal skee?
8. Men han sagde: seer til, I ikke blive forførte; thi Mange skulle komme under mit Navn og sige, at det er mig, og at Tiden er kommen nær. Gaaer derfor ikke efter dem.
9. Men naar I høre om Krig og Oprør, forfærdes ikke; thi dette bør først at skee, men Enden er ikke strax.
10. Da, sagde han til dem, skal Folk reise sig mod Folk, og Rige mod Rige.
11. Og der skal skee store Jordskjælv her og der og Hunger og Pestilentse og skee skrækkelige Ting og store Tegn af Himmelen.
12. Men for alt dette skulle de lægge Haand paa Eder og forfølge og overantvorede Eder i Synagoger og Fængsler og føre Eder for Konger og Fyrster for mit Navns Skyld.
13. Men det skal vederfares Eder til et Vidnesbyrd.
14. Lægger det da paa Hjerte, at I ikke forud betænkte, hvorledes I skulle forsvare Eder.
15. Thi jeg vil give Eder Mund og Viisdom, hvilke alle Eders Modstandere ikke skulle kunne modsige og ei modstaae.
16. Men I skulle og forraades af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slaae Nogle af Eder ihjel.
17. Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld.