26. naar Menneskene forsmægte af Frygt og de Tings Forventelse, som skulle komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle røres.
27. Og da skulle de see Menneskens Søn komme i Skyen med megen Kraft og Herlighed.
28. Men naar disse Ting begynde at skee, da seer op, og opløfter Eders Hoveder, efterdi Eders Forløsning stunder til.
29. Og han sagde til dem en Lignelse: seer Figentræet og alle Træer;
30. Naar de springe ud, da skjønne I af Eder selv, at sommeren nu er nær.
31. Ligesaa og I, naar I see disse Ting at skee, da kjende I, at Guds Rige er nær.
32. Sandelig siger jeg Eder, at denne Slægt skal ikke forgaae, førend det skeer altsammen.
33. Himmelen og Jorden skulle forgaae; men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.
34. Men vogter Eder, at Eders Hjerter ikke nogen Tid besværes med Fraadseri og Drukkenskab og med Sorrig for Næring, og denne Dag skal komme pludselig over Eder.
35. Thi den skal komme som en Snare over alle dem, som boe paa den ganske Jord.
36. Derfor vaager og beder til enhver Tid, at I kunne agtes værdige til at undflyde alle disse Ting, som skee skulle og til at bestaae for Menneskens Søn.
37. Men han lærte om Dagene i Templet, men om Nætterne gik han ud og opholdt sig Natten over paa det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
38. Og alt Folket kom aarle til ham i Templet for at høre ham.