Gamle Testamente

Nye Testamente

Lukas 21:10-24 Danske Bibel 1871 (DA1871)

10. Da, sagde han til dem, skal Folk reise sig mod Folk, og Rige mod Rige.

11. Og der skal skee store Jordskjælv her og der og Hunger og Pestilentse og skee skrækkelige Ting og store Tegn af Himmelen.

12. Men for alt dette skulle de lægge Haand paa Eder og forfølge og overantvorede Eder i Synagoger og Fængsler og føre Eder for Konger og Fyrster for mit Navns Skyld.

13. Men det skal vederfares Eder til et Vidnesbyrd.

14. Lægger det da paa Hjerte, at I ikke forud betænkte, hvorledes I skulle forsvare Eder.

15. Thi jeg vil give Eder Mund og Viisdom, hvilke alle Eders Modstandere ikke skulle kunne modsige og ei modstaae.

16. Men I skulle og forraades af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slaae Nogle af Eder ihjel.

17. Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld.

18. Dog ikke et Haar af Eders Hoved skal forkomme.

19. Ved Eders Bestandighed bevarer Eders Sjæle.

20. Men naar I see Jerusalem rundt omkring beleiret af Krigshære, da mærker, at dens Ødelæggelse er komme nær.

21. De, som da ere i Judæa, flye til Bjergene; og de, som ere midt i Staden, vige derudfra; og de, som ere paa Landet, komme ikke ind i den!

22. Thi disse ere Hevnens Dage, da Alt, hvad skrevet er, skal fuldkommes.

23. Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød paa Jorden og Vrede over dette Folk.

24. Og de skulle falde for Sværdets Æg og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.

Læs fyldestgørende kapitel Lukas 21