35. Men de, som agtes værdige til at faae Deel i hiin Verden og i Opstandelsen fra de Døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes.
36. De kunne jo ikke mere døe; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, efterdi de ere Opstandelsens Børn.
37. Men at de Døde opvækkes, har og Moses givet tilkjende i Stedet om Tornebusken, der han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaaks Gud og Jakobs Gud.
38. Men han er ikke de Dødes Gud, men de Levendes; thi ham leve de alle.
39. Men nogle af de Skriftkloge svarede og sagde: Mester! du talede vel.
40. Og de turde ikke ydermere spørge ham om Noget.
41. Men han sagde til dem: hvorledes siger man Christus at være Davids Søn?
42. da dog David siger i Psalmernes Bog: Herren sagde til min Herre: sid hos min høire Haand,
43. indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.
44. Altsaa kalder David ham en Herre; hvorledes er han da hans Søn.