14. Ære vore Gud i det Høieste! og Fred paa Jorden! og I Mennesker en Velbehagelighed!
15. Og det skete, der Englene fore fra dem til Himmelen, da sagde disse Mennesker, Hyrderne, til hverandre: lader os dog gaae til Betlehem, og see det, som Herren har kundgjort os.
16. Og de kom hastelig og fandt baade Maria og Joseph og Barnet liggende i Krybben.
17. Men der de havde seet det, kundgjorde de, hvad der var talet til dem om dette Barn.
18. Og Alle, som det hørte, forundrede sig over det, som Hyrderne sagde til dem.
19. Men Maria bevarede alle disse Ord og overveiede dem i sit Hjerte.
20. Og Hyrderne vendte tilbage, prisede og lovede Gud for alt det, som de havde hørt og seet, efter hvad der var sagt til dem.
21. Og der otte Dage vare fuldkommede, at Barnet skulde omskæres, da blev hans Navn kaldet Jesus, som det var kaldet af Englen, før han blev undfangen i Moders Liv.
22. Og der hendes Renselsdage efter Mose Lov vare fuldkommede, førte de ham op til Jerusalem, at fremstille ham for Herren,
23. (som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandskjøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes Herren helligt),
24. og at bringe Offer efter det, som sagt er i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
25. Og see, der var en Mand i Jerusalem, som hedte Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig, han ventede Israels Trøst, og den Hellig Aand var over ham.
26. Og det var ham aabenbaret af den Hellig Aand, at han ikke skulde see Døden, førend han havde seet Herrens Salvede.
27. Og han kom i Templet af Aandens Drift; og der Forældrene bragte Barnet Jesus ind, at gjøre for ham, hvad der var Skik efter Loven,
28. da tog han ham paa sine Arme og prisede Gud og sagde: