6. Og han skyndte sig og steg ned og annammede ham med Glæde.
7. Og de, som det saae, knurrede alle og sagde: han tager Herberge hos en syndig Mand.
8. Men Zachæus blev staaende og sagde til Herren: see, Herre! Halvdelen af mit Gods giver jeg de Fattige; og dersom jeg har forfordelet Nogen, da giver jeg det firefold igjen.
9. Men Jesus sagde til ham: i Dag er dette Huus vederfaret Frelse, efterdi ogsaa han er en Abrahams Søn;
10. thi Menneskens Søn er kommen at søge og frelse det Fortabte.
11. Men der de hørte paa dette, blev han ved og sagde en Lignelse, fordi han var nær Jerusalem, og de meente, at Guds Rige skulle strax aabenbares.
12. Han sagde da: en høibaaren Mand drog til et Land langt borte, at tage imod et Rige og at komme igjen.
13. Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: kjøbslaaer, indtil jeg kommer.
14. Men hans Borgere hadede ham, og skikkede Sendebud efter ham og lode sige: vi ville ikke, at denne skal regjere over os.
15. Og det begav sig, der han kom igjen, efterat han havde modtaget Riget, befalede han, athine Tjenere, hvilke han havde givet Pengene, skulde kaldes til ham, at han kunde vide, hvad hver havde vundet.
16. Da traadte den første frem og sagde: Herre! dit Pund har forhvervet ti Pund.
17. Og han sagde til ham: vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det Lidet, skal du have Magt over ti Stæder.
18. Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
19. Men til denne sagde han ogsaa: og du skal være over fem Stæder.