21. Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager det, som du ikke lagde, og høster det, som du ikke saaede.
22. Men han sagde til ham: efter din egen mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager det, jeg ikke lagde, og høster det, jeg ikke saaede;
23. hvi gav du da ikke mine Penge til Vexelbordet, at jeg ved min Hjemkomst kunde krævet dem med Rente?
24. Og han sagde til dem, som stode hos: tager Pundet fra ham, og giver det til den, som har de ti Pund.
25. (Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.)
26. Thi jeg siger Eder, at hver den, som har, ham skal gives; men fra den, som ikke har, fra ham skal tages ogsaa det, han har.
27. Og nu fører hid hine mine Fjender, som ikke vilde, at jeg skulde regjere over dem, og slaaer dem ihjel for mine Øine.
28. Og der han dette havde sagt, drog han frem og reiste op til Jerusalem.
29. Og det begav sig, der han kom nær til Bethpage og Betanien, til det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, sendte han to af sine Disciple og sagde:
30. gaaer hen til den By, som ligger for Eder; naaer I komme derind, skulle I finde et Føl bundet. paa hvilket der aldrig sad noget Menneske; løser det og fører det hid.
31. Og dersom Nogen spørger Eder: hvi løse I det? da siger saaledes til ham: Herren har det behov.