9. Mon han takke denne Tjener, at han gjorde det, som var ham befalet? Jeg mener det ikke.
10. Ligesaa og I, naar I have gjort alle Ting, som Eder ere befalede, siger: vi ere unyttige Tjenere; thi vi gjorde det, som vi vare skyldige at gjøre.
11. Og det begav sig, der han reiste til Jerusalem, da drog han midt igjennem Samaria og Galilæa.
12. Og der han kom til en By, mødte han ti spedalske Mænd, som stode langt borte.
13. Og de opløftede Røsten og sagde: Jesus, Mester, forbarm dig over os!
14. Og der han saae dem, sagde ham til dem: gaaer hen og beteer Eder for Præsterne, Og det skete, der de gik bort, bleve de rensede.
15. Men een af dem, der han saae, at han var helbredet, vendte tilbage, og prisede Gud med høi Røst.
16. Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.
17. Da svarede Jesus og sagde: bleve ikke de Ti rensede? men hvor ere de Ni?
18. Bleve ellers Ingen fundne, som vendte tilbage at give Gud Ære, uden denne Fremmede?
19. Og han sagde til ham: staa op, gak bort; din Tro har frelst dig!
20. Men da han blev adspurgt af Pharisæerne: naar kommer Guds Rige? svarede han dem og sagde: Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa.
21. De skulle ikke heller sige: see her, eller see der er det; thi see, Guds Rige er inden i Eder.
22. Men han sagde til Disciplene: de Dage skulle komme, da I skulle begjere at see een af Menneskens Søns Dage, og I skulle ikke see den.
23. Og de skulle sige til Eder: see her, eller see der er han; men gaaer ikke hen, og følger ikke heller.
24. Thi ligesom Lynet, som lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Siden af Himmelen, saa skal Menneskens Søn være paa sin Dag.