6. Men denne sagde: hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: tag dit Brev og sæt dig snart ned, og skriv helvtredsindstyve.
7. Derefter sagde han til en anden: men du, hvor meget er du skyldig? Men denne sagde: hundrede Maader Hvede. Og han sagde til ham: tag dit Brev og skriv firsindstyve.
8. Og Herren lovede den uretfærdige Huusholder, at han gjorde snildeligen; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn mod deres Slægt.
9. Og jeg siger Eder: gjører Eder Venner ved den urette Mammon, at, naar I skilles herfra, de skulle annamme Eder i de evige Boliger.
10. Hvo som er tro i det Mindste er og tro i Meget; og hvo som er uretfærdig i det Mindste, er og uretfærdig i Meget.
11. Dersom I da ikke have været troe i den urette Mammon, hvo vil betroe Eder den sande?
12. Og dersom I ikke have været troe i det Fremmede, hvo vil give Eder Noget selv at eie?
13. Ingen Huussvend kan tjene to Herrer; thi han skal enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og foragte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon.
14. Men alt dette hørte ogsaa Pharisæerne, som vare pengegjerrige, og de spottede ham.
15. Og han sagde til dem: I ere de, som retfærdiggjøre Eder selv for Menneskene; men Gud kjender Eders Hjerter; thi hvad som er høit iblandt Mennesker, er en VederStyggelighed for Gud.
16. Loven og Propheterne indtil Johannes spaaede; fra den Tid forkyndes Guds Rige ved Evangelium og hver trænger derind med Magt.
17. Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgaae, end at een Tøddel af Loven bortfalder.
18. Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hoer, og hver, som tager den til Ægte, der er skilt fra Manden bedriver Hoer.
19. Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kosteligt Linklæde og levede hver Dag herligen og i Glæde.