5. Og naar han har fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
6. Og naar han kommer hjem, sammenkalder han Venner og Naboer og siger til dem: glæder Eder med mig; thi jeg har findet mit Faar, som var tabt.
7. Jeg siger Eder: saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, men end over ni og halvfemsindstyve Retfærdige, hvilke ikke have Omvendelse behov.
8. Eller hvilken Kvinde, som har ti Penninge, om hun taber een Penning, tænder ikke et Lys og feier Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
9. Og naar hun har findet den, sammenkalder hun Veninder og naboesker og siger: glæder Eder med mig; thi jeg har fundet den penning, som jeg tabte.
10. Saaledes, siger jeg Eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig.
11. Men han sagde: en Mand havde to Sønner.
12. Og den Yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Deel af Eiendommen, som mig tilfalder. Og han skiftede Godset mellem dem.
13. Og ikke mange Dage derefter samlede den yngre Søn alt Sit og drog udenlands, til et Land langt borte, og ødte der sit Gods i et overdaadigt Levned.
14. Men der han havde fortæret alt det, han eiede, blev en svar hunger i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
15. Og han gik hen og holdt sig til een af Borgerne der i landet, og denne sendte ham paa sine Agre og vogte Sviin.
16. Og han begjerede at fylde sin Bug med Mask, som Svinene aade; og Ingen gav ham Noget.
17. Men han gik i sig selv og sagde; hvor mange Daglønnere hos min Fader have overflødigt Brød? men jeg omkommer af Hunger.