16. Og han begjerede at fylde sin Bug med Mask, som Svinene aade; og Ingen gav ham Noget.
17. Men han gik i sig selv og sagde; hvor mange Daglønnere hos min Fader have overflødigt Brød? men jeg omkommer af Hunger.
18. Jeg vil staae op og gaae til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet mod Himmelen og for dig,
19. og er ikke længere værd at kaldes din Søn, gjør mig som een af dine Daglønnere.
20. Og han stod op og kom til sin Fader. Men der han endnu var langt borte, saae hans Fader ham og ynkes inderligen og løb til og faldt om hans Hals og kyssede ham.
21. Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og for dig og er ikke længere værd at kaldes din Søn.
22. Men Faderen sagde til sine Tjenere: bærer frem det bedste Klædebon, ifører ham det og giver ham en Ring paa hans Haand og Skoe paa Fødderne;
23. og henter den fødede Kalv hid og slagter den, og lader os æde og være lystige.
24. Thi denne min Søn var død og er bleven levende igjen, og var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige.
25. Men hans Ældste Søn var paa Marken, og da han kom og var nær ved Huset, hørte han Musik og Dands.
26. Og han kaldte een af Drengene til sig og udspurgte, hvad det var?
27. Men han sagde til ham: din Broder er kommen, og din Fader slagtede den fedede Kalv, fordi han har faaet ham karsk igjen.
28. Men han blev vred og vilde ikke gaae ind. Derfor gik hans Fader ud og bad ham.
29. Men han svarede og sagde til Faderen: see, saa mange Aar tjener jeg dig og overtraadte end aldrig dit Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, at jeg kunde være lystig med mine Venner.
30. Men da denne din Søn er kommen, som har fortæret dit Godt med Skjøger, slagtede du den fedede Kalv til ham.