15. Og han gik hen og holdt sig til een af Borgerne der i landet, og denne sendte ham paa sine Agre og vogte Sviin.
16. Og han begjerede at fylde sin Bug med Mask, som Svinene aade; og Ingen gav ham Noget.
17. Men han gik i sig selv og sagde; hvor mange Daglønnere hos min Fader have overflødigt Brød? men jeg omkommer af Hunger.
18. Jeg vil staae op og gaae til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet mod Himmelen og for dig,
19. og er ikke længere værd at kaldes din Søn, gjør mig som een af dine Daglønnere.
20. Og han stod op og kom til sin Fader. Men der han endnu var langt borte, saae hans Fader ham og ynkes inderligen og løb til og faldt om hans Hals og kyssede ham.
21. Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og for dig og er ikke længere værd at kaldes din Søn.
22. Men Faderen sagde til sine Tjenere: bærer frem det bedste Klædebon, ifører ham det og giver ham en Ring paa hans Haand og Skoe paa Fødderne;
23. og henter den fødede Kalv hid og slagter den, og lader os æde og være lystige.
24. Thi denne min Søn var død og er bleven levende igjen, og var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige.